Product Designer (UX)

Hos Duckwise leder vi efter en digital produkt designer med UX kompetencer, som vil være med til at simplificere det komplekse og bygge bro mellem forretning og brugere, da det er altafgørende for vores kunders succes. Vi forventer, at du som produkt designer går undersøgende til værks, tænker konceptuelt og ved, hvordan du skal teste løsninger. Som en del af Duckwise i København, vil du komme ind i et stærkt og sammentømret team med høj autonomi og en kultur som fostrer frihed, kreativitet og nysgerrighed.

Ansøg nu

Deadline

As soon as possible

Lokation

København K

Type

Fuldtid

Spørgsmål?

jbn@duckwise.dk

Din rolle

  • Arbejde på mangfoldige projekter for nogle af de største danske virksomheder fra små apps til større komplekse forretningsapplikationer
  • Hjælpe til med at definere brugeroplevelsen og indgå i tværfaglige teams med designere, udviklere, Product Owners og andre interessenter for at skabe de bedst mulige digitale løsninger
  • Designe værdiskabende, realiserbare UX-koncepter, herunder definition af brugerbehov, oprettelse af personas, brugerflows, use cases og design af wireframes og prototyper
  • Facilitere workshops med henblik på at identificere og afstemme kunde- og brugerbehov og definere fremtidige innovative koncepter
  • Drive indsigtsfuldt researcharbejde med kunder og deres slutbrugere

Vores forventninger til dig

  • Motiveres af samarbejde og kundeudvikling
  • Er nysgerrig af natur og formår at løse komplekse design problemer ved at forvandle ideer til værdiskabende, realiserbare løsninger
  • Kan håndtere flere projekter på én gang og trives i en hverdag hvor to dage ikke er ens
  • Kan agere bindeled mellem design, strategi og teknologi og være med til at facilitere Design Thinking forløb fra start til slut
  • Er superbruger af vektorbaserede tegneværktøjer – vi bruger primært Figma
  • Har erfaring med at bygge interaktive prototyper og er vant til udarbejde og overlevere wireframes
  • Har lyst til at lære fra dig i et team, hvor vi sammen nørder vores kompetencer
  • Du gør en dyd ud af at forstå brugere og lave fede løsninger til dem

Hvad vi tilbyder

  • En inspirerende, social og autonom arbejdskultur med plads til både job, familie og fritid
  • Arbejdsplads i hjertet af København
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • En kultur der fokuserer på udvikling, læring og kreativ udfoldelse
  • Tæt samarbejde med vores kollegaer i Trifork som vi sidder i hus med på tværs af udvikling, strategi og teknologi 
  • Sund og lækker frokost buffet
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer og fredagsbar
  • Daglige bordfodboldkampe
  • Snack run et par gange om dagen 
  • Kreative sjæle og ligesindede nørder der elsker at snakke om alt fra surdej, brætspil, sport etc.
  • Årlig strategitur (i år går turen til New York og du kan stadig nå med :-))

Om Duckwise

Duckwise er et moderne, digitalt designbureau på en global rejse med kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Riga og London. Vi er et team af mere end 30 nysgerrige designere på tværs af lokationerne hvor vi sidder 8 i København og 2 i London. Vi brænder for at udforske det digitale landskab, løse problemer gennem design og teknologi og ikke mindst have det sjovt, imens vi gør det. 

Vi ansætter profiler indenfor UX, UI, front-end udvikling og strategi. Det gør vi, da vi mener, det højner kvaliteten af vores produkter og vores samarbejde med kunder. Hos Duckwise er der en flad struktur med fokus på personlig udvikling, medbestemmelse og indflydelse på vores projekter, samarbejder og kultur. 

Hvis du mener, at dette er det rigtige match, så send din ansøgning til os hurtigst muligt.