Product Designer (UX)

Hos Duckwise leder vi efter en digital produkt designer med UX kompetencer, som vil være med til at simplificere det komplekse og bygge bro mellem forretning og brugere, da det er alt-afgørende for vores kunders succes. Vi forventer, at du som produkt designer går undersøgende til værks, tænker konceptuelt og ved, hvordan du skal teste løsninger. Som en del af Duckwise i Aalborg, vil du komme ind i et team med høj autonomi og en kultur som fostrer frihed, kreativitet og nysgerrighed.

Ansøg nu

Deadline

Så hurtigt som muligt

Lokation

Aalborg

Type

Fuldtid

Spørgsmål?

tmh@duckwise.dk

Din rolle

  • Arbejde på mangfoldige projekter for nogle af de største danske virksomheder, der spænder sig fra små simple opgave-baserede applikationer til f.eks. større web-applikationer, der favner mange komplekse forretningsprocesser.
  • Hjælpe til med at definere brugeroplevelsen og indgå i tværfaglige teams med designere, udviklere, Product Owners og andre interessenter for at skabe de bedst mulige digitale løsninger
  • Designe værdiskabende, realiserbare UX-koncepter, herunder definition af brugerbehov, oprettelse af personas, brugerflows, use cases og design af wireframes og prototyper
  • Facilitere workshops med henblik på at identificere og afstemme kunde- og brugerbehov og definere fremtidige innovative koncepter
  • Drive indsigtsfuldt researcharbejde med kunder og deres slutbrugere

Vores forventninger til dig:

  • Har 2-4 års professionel erfaring fra lignende stilling.
  • Et opdateret portfolio med mindst 1 projekt, der viser et eksempel på hvordan du kunne tilgå en design-proces.
  • Motiveres af samarbejde og kundeudvikling
  • Er nysgerrig af natur og formår at løse komplekse design problemer ved at forvandle ideer til værdiskabende, realiserbare løsninger
  • Kan agere bindeled mellem design, strategi og teknologi og være med til at facilitere design processer fra start til slut.
  • Er superbruger af et eller flere design-værktøjer – i Duckwise bruger vi primært Figma.
  • Har erfaring med at bygge interaktive prototyper og er vant til udarbejde og overlevere wireframes
  • Har lyst til at lære fra sig i et team, hvor vi sammen nørder vores kompetencer
  • Du gør en dyd ud af at forstå brugere og lave fede løsninger til dem

Hvad vi tilbyder

  • En inspirerende, social og autonom arbejdskultur med plads til både job, familie og fritid
  • Arbejdsplads i Aalborg
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • En kultur der fokuserer på udvikling, læring og kreativ udfoldelse
  • Tæt samarbejde med vores kollegaer i Trifork som vi sidder i hus med på tværs af udvikling, strategi og teknologi
  • Sund og lækker frokost buffet
  • Pension
  • Sundhedsforsikring og tandforsikring
  • Sociale arrangementer og fredagsbar
  • Daglige bordfodboldkampe
  • Årlig strategitur.

Om Duckwise

Duckwise er et moderne, digitalt designbureau på en global rejse med kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Riga og London. Vi er et team af mere end 30 nysgerrige designere på tværs af lokationerne.

Vi brænder for at udforske det digitale landskab, løse problemer gennem design og teknologi og ikke mindst have det sjovt, imens vi gør det. Vi udvikler og udvider løbende vores kompetencer og profiler indenfor UX, UI og strategi og arbejder i det daglige tæt sammen med udviklerne hos Trifork. Det gør vi, da vi mener, det højner kvaliteten af vores produkter og vores samarbejde med kunder.

Hos Duckwise er der en flad struktur med fokus på personlig udvikling, medbestemmelse og indflydelse på vores projekter, samarbejder og kultur. Som en del af Trifork familien, arbejder vi tæt sammen med udviklere, arkitekter, projektledere og forretningsudviklere, og vi trives med at være del af en stor organisation. Sammen følger vi den digitale proces fra start til slut, for skabe de bedste digitale produkter - lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til os hurtigst muligt.