May 14, 2024

Office Assistant

Questions?skn@duckwise.dk
LocationNordhavn
Type7h/week
DeadlineAs soon as possible

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst studentermedhjælper til en stilling som Office Assistant. Som en del af vores team vil du få mulighed for at arbejde i et spændende teknologisk og dynamisk arbejdsmiljø, og få erfaring med koordinering og administrative opgaver. Er du vores nye studentermedhjælper?

Duckwise tilbyder dig:

  • En mulighed for at få arbejdserfaring med administrationsarbejde i en teknologisk innovativ designvirksomhed.
  • At arbejde tæt sammen med ledelsen og hjælpe dem og organisationen med at lykkedes.
  • At have vekslende arbejdsopgaver; alt fra administrationsopgaver, mødeopdækning, indkøb, licensoverblik mm.
  • En mulighed for at udbygge dit professionelle netværk.
  • En fleksibel arbejdsdag med respekt for det hele menneske.
  • En timeløn på 140 kr.

Vi forventer, at du:

  • Har en selvstændig og proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Er ansvarsbevidst.
  • Synes det er fedt med en blanding af praktiske og administrative opgaver.
  • Har mulighed for at arbejde 7 timer om ugen delt på to dage, hvoraf en af dem er fredag eftermiddag.

Om Duckwise - hvilken arbejdsplads møder du ind til?

Duckwise er et digitalt designbureau med kontorer i København, Aarhus, Riga og London. Vi er et team af mere end 30 nysgerrige kollegaer på tværs af lokationerne, hvor vi sidder 14 i København. Vi brænder for at udforske det digitale landskab, at løse komplekse problemer gennem design og teknologi – og ikke mindst at have det sjovt mens vi gør det. Vores vision er at forbedre verden udenfor vores andedam gennem meningsfulde, digitale produkter. I København holder vi til ved vandkanten i Nordhavn og deler kontor med vores moderselskab Trifork. Det betyder, at du vil møde ind til et pulserende arbejdsliv med kreative og teknologisk-tænkende kolleger. Det er en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at deltage i det sociale liv. Vi tilbyder både paddel, løbeklub, fredagsbar og sociale events, som du er meget velkommen til at deltage i.

Ansøg lige her!

Hvis du ønsker at blive en del af vores andedam og få en spændende mulighed for at udvikle dine færdigheder, så send din ansøgning og CV til os. Vi vil glæde os til at læse den. Ved eventuelle spørgsmål, så er man velkommen til at kontakte vores recruiter, Signe Kofod, på 31 48 98 82 eller over mail på skn@duckwise.dk. Vi ser frem til at høre fra dig!
Picture of the author
Picture of the author